Digt til Kulturministeren

Digt til Kulturministeren i anledning af Røddingmødet 2016:

Samtiden og altiden

Et menneskeliv smedes
Af fire former for væren
Værensformer som mellemværender

I den første værensform
Den oceaniske
kommer vi til verden
Livgivende formålsløst
Vi er i-verden-væren
som endnu ikke ved af sin væren
Endnu udelt hele med det hele
Skeende-skes vi

I den anden værensform
Opdragelsen
Vokser det egenrådige “jeg” frem
Og begaves med det familiære “vi”

I den tredje værensform
Socialiseringen
Begaves det egenrådige “jeg” og det familiære “vi”
Med det mellemmenneskelige “os alle”

I den fjerde værensform
Dannelsen
Udsættes det egenrådige “jeg”, det familiære “vi”
Og det mellemmenneskelige “os alle” for livgivende rystelser
Rystelser i mødet med århundredtusinders liv
Udtryk, kampe og erkendelser.

Hvad driver de fire værensformer frem?
Den oceaniske drives af livet selv
Uden at ville sig selv

Opdragelsen drives af gnidningsvarmen mellem store og små
Mellem leg og ansvar i det nære

Socialiseringen drives af oprøret
Af opgøret med ophavet
Af de oplevelser, livsglæder og -smerter
Som vi deler med verden

Hvad driver dannelsen?
Dannelsen er slidsom
Den fordrer, at vi overskrider vores timelige mellemværender
I talløse brud med samtiden
Brud, som er smertefulde i tabet af samtidstryghed
Og frydefulde i de eksplosive udvidelser
Af råde- og erkendelsesrum

Hvor de første tre værensformer
Udgør mellemværender med samtiden
Så udgør dannelsen et mellemværende med altiden
Dannelsen er en altidsbeskæftigelse
Forpligtende møder med alle de andre tiders samtider.
I samtiden producerer, køber og sælger vi kunstneriske frø
Men uden altidens formuldede samtider
Ingen grobund, intet rodnet,
ingen forankring, ingen næring
Ingen kultur.

Kulturens institutioner står ved en skillevej
Vil vi den besværlige dannelse
Eller vil vi nøjes med det blændende og sprudlende nu?
Vil vi nøjes med at understøtte en kunstproduktion
Der er kommerciel og comme-il-faut
Eller afhænger vores liv fortsat af en altidskunst
Der som kanariefuglen i kulminen
Og med livet som indsats
Afslører samtidens blinde vinkler?

Skal vi forstærke og udbygge
Samtidens glimtende og letfordøjelige nu-socialisering
I samtidsproduktion og samtidsoplevelse
Eller skal vi holde fast i altiden
Og ville dét sammen med og for hinanden
Som er svært
Som kræver livet som indsats
Og koster nattesøvnen
I samklang med altidens samlede
Liv, udtryk og erkendelser?

JEG VIL TIL DET SIDSTE OPFORDRE TIL DET SIDSTE.