Det fælles tredje kommer først!

På mit skrivebord ligger en dugfrisk rapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitut. Rapportens forside er en dejlig lyseblå himmel med enkelte milde skyer, og fire hvide ord præger forsiden: “Hovedperson i egen læring”. Direktør Anette Dørge sammenfatter forskernes arbejde: hun skriver, at vi illustrativt kan anskue arbejdet med studentercentreret læring som et spejlæg med to blommer. I den ene blomme ligger alt det, der gør undervisningen og dens tilrettelæggelse studentercentreret. I den anden blomme ligger aktiviteter, der rydder forhindringer af banen for de studerende. Det lyder jo godt: fokusér på eleverne og ryd forhindringerne af vejen. Så bliver det en leg at være hovedperson i egen læring …

Tænk at være hovedperson! Det må være dejligt sådan at spille hovedrollen. Jeg flytter mit blik fra den dueblå rapport og leger et øjeblik med tanken om en anden overskrift på dette lille indlæg: “Det individuelt første!” Måske skal vi alle bare være hovedpersoner i vores eget liv? Så er vi fri for besværet med Den Anden og bøvlet med at blive enige om Det Fælles Tredje. Men så kommer jeg til at se alle de mennesker, der gør mit liv levende. Jeg ser for mig alle de og alt det, der er større end mig selv, rækker ud over mig selv og som vil gro videre, når jeg selv vender tilbage til Alts Intet. Jeg vil s’gu ikke være hovedperson! Jeg vil hænge sammen, være en del, være et led i en lod, jeg vil flytte blikket væk fra mig selv og i stedet mærke alverden.

Glæden ved at se mine elever komme bag på sig selv og blive berørt. Glæden ved at blive stoppet på gangen af et ungt menneske, der har tænkt over vores samtaler og gerne vil tale videre. Jeg, som Den Første, min elev som Den Anden, og vores fælles skaberværk som Det Fælles Tredje. Jeg er den, der ser; Min elev er den, der bliver set; Og det, vi sammen gør, det er dét at se! Og det slår mig, at Det Fælles Tredje må komme først – endnu før mig, der ser, og endnu før min elev, som jeg ser. Det Fælles Tredje er vores værensgrund, vores oprindelse, som vi strikker videre på.

Hvorfor er det vigtigt? Hvorfor er Det Fælles Tredje dannelsens forudsætning? Fordi vi bliver levende, når vi oplever forbundetheden mellem den, der ser, den, der bliver set og selve det at se. Det er en hjemkomst, som er oplivende; og her bliver selv det dødeste liv sprællevende. Det er møgbesværligt at være forbundet med mennesker og drømme – men netop friktionsvarmen i kampen med besværlighederne er den lim, der binder os sammen!

Hvis vi gør hinanden til hver vores egen hovedperson i egen læring, så spærrer vi hinanden inde i et ensomt og rodløst fængsel. Lige så nemt, som det lyder, lige så forfærdende er det. Det er Ensomt, fordi jeg så må nøjes med mig selv. Det er rodløst, fordi det ikke er muligt for mig at slå rod i mig selv! Det er gift for dannelsen, det er gift for et levende liv, det er menneskefjendsk! Og Anette, hverken jeg eller mine elever er et spejlæg med to blommer. Vi er den vidunderlige dans mellem høne, hane, lys, luft, vand, rede, mad, kærlighed, omsorg … og alt muligt, som jeg endnu slet ikke er klar over!