Institutionen som forløser

Det handler om begrebet institutionalisering – om en kulturs møde med magtstrukturerne. Den franske sociolog Pierre Bourdieu var ikke optimist hvad dette angår: det er symbolsk vold i en reproduktion af sociale (kulturelle eller økonomiske) magtforhold, og det er derfor nødvendigt undersøge dette meget relevante spørgsmål: er en vellykket institutionalisering en utopi?

Der findes i hvert fald eet bud på, hvordan en institutionsstruktur netop kan være en velsignelse – hvordan den kan fungere som en katalysator for den skabende energi og muliggøre peak performances for en kultur, der ikke ellers, uden denne institution, ville have haft mulighed for at præstere så fantastiske resultater. I juli 1970 åbnede den amerikanske kopigigant Rank Xerox dørene for en ny institution i Californien med navnet the Palo Alto Research Centre (herefter PARC). Direktøren for PARC, George Pake, ansatte Bob Taylor til at lede institutionen og denne formåede på bare to år at revolutionere computerindustrien. PARC opfandt fra bunden alle de teknologier, som vi i dag er så afhængige af: den personlige computer, grafisk brugerflade, mus, grafiksoftware, tekstbehandling, WYSIWYG, Ethernet, laserprinteren, de ledende programmeringssprog m.v. – alt dette skulle en samling unge, langhårede forskere vise sig at kunne visualisere, konceptualisere, bygge og præsentere for en måbende og vantro omverden på blot to år. I 1973 kunne PARC sætte strøm til verdens første Personlige Computer med alle de features, som resten af verden først skulle møde 10 år senere. IBM var stadig fuldt beskæftiget med at lave elektriske skrivemaskiner, Bill Gates skulle til at starte sit studium på Harvard og Apple’s Steve Jobs havde forladt sit college i utide og vandrede rundt i Indien i en søgen efter en Zen mester.

Det er i denne sammenhæng interessant at undersøge, hvordan det kunne lykkes denne institutions medarbejdere at undgå en reproduktiv socialisering af Xerox’s habitus – hvorfor undlod institutionen at udøve symbolsk vold overfor de forskere, der jo var ansat til at arbejde loyalt for Xerox’s interesser?

“…The final factor [behind PARC’s explosive creativity] was management. PARC was founded by men whose experience had taught them that the only way to get the best research was to hire the best researchers they could find and leave them unburdened by directives, instructions, or deadlines. For the most part, the computer engineers of PARC were exempt from corporate imperatives to improve Xerox’s existing products. They had a different charge: to lead the company into new and uncharted territory…” (Hiltzig, 2000)

Svaret på mit spørgsmål ovenfor er, at førnævnte Bob Taylor, der var sat til at lede PARC kun kunne ungå overgrebene ved at beskytte institutionen fra konstante, vedvarende angreb ovenfra, fra Xerox’s ledelse, hvilket ikke var let:

”…Finally one old colleague put into words what everyone always knew. “It’s a lot better to work for Bob” he observed, “than to have Bob working for you” […] over the years these habits left a trail of roasted relationships…” (Hiltzig, 2000)