Dialoger

Mit udviklingsarbejde med organisationer, institutioner og fagprofessionelle sker i form af forskellige typer dialoger. Begrebet dialog er sammensat af ordene dia- (gennem) og –logos (ordet); med andre ord udvikling gennem samtale. Jeg arbejder med leder- og medarbejderudvikling gennem dialoger i følgende formater:

  • Foredrag
  • Reflekterende koncerter
  • Udviklingsdage
  • Kurser
  • Internater
  • Individuel sparring / undervisning

Jeg indgår i dialoger med alt fra to deltagere til fem hundrede deltagere, og dette udviklingsarbejde handler først og fremmest om sammenhæng: om at genskabe en musisk forbindelse og levende dialog mellem ellers adskilte sider af vores tilværelse. Adskillelse mellem arbejdsliv og arbejdsglæde; mellem ansvar og frihed; mellem udfarenhed og lytten.

Her trækker jeg på min praksis som både mangeårig offentlig leder og skabende kunstner. Gennem de forskellige formater for dialog finder vi nye mulighedsrum for musisk ledelse, medarbejdelse og værdiskabelse. Jeg sætter et møde i stand mellem tre felter: 1) musikken, æstetikken og skaberkraften, 2) en solid ledelsesfilosofisk forankring og 3) vores opgave som ledere og medarbejdere. Formålet er vi fælles om: et levende arbejdsliv og en dyb mening med og glæde ved det, vi gør. Formål, som næres og begaves af tillid, ansvar, skaberglæde og lytten.

Jeg sammensætter de konkrete dialoger specifikt til de konkrete ønsker og behov. Nedenfor kan du se fire eksempler på dette arbejde, som det har udfoldet sig i form af udviklingsdage med Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Danske Gymnasierektorer samt internater med Diplomuddannelsen i Ledelse – Kunst og Kultur

Kunstner for en dag

Kulturministeriet

I anledning af Kulturministeriets årlige samling på Skovskolen i Nødebo havde styregruppen bedt mig sammensætte en udviklingsdag for alle ministeriets ansatte. En central opgave for Kulturministeriet er at arbejde med kunstnere, og styregruppen ønskede at gøre ministeriet klogere på kunstneres liv og (selv)udviklingsprocesser. Kunne en dybere forståelse af kunstneres vilkår kvalificere embedsmændenes arbejde i ministeriet?

Jeg fik derfor til opgave at give medarbejdere og ledere et indblik i den kunstneriske skabelsesproces og kunstneres arbejdsliv – og mit udgangspunkt var dette: Et sådant indblik gives kun ved selv at få førstehåndserfaring som kunstner!

Dagen begyndte med, at jeg lavede et oplæg omkring kunstens begreber, praksis og livsverden. Hvad er kunst, hvad er kunstens rolle i kulturen, og hvordan udfolder kunstneres liv sig? Og så gik vi ellers i gang med at skabe kunst! Alle lige fra receptionsdamen til departementschefen gav jeg en kunstnerisk udfordring: optage video, indspille lyd, skrive digte, danse og synge – alt sammen med mig som kunstnerisk leder. Hele dagen gik med fælles kunstnerisk skaben. Jeg havde på forhånd betinget mig, at jeg ikke ville vide hvem, der var var chef eller sekretær; og jeg så derfor kun på de kunstneriske udtryk, ikke på hierarkier og kompetenceniveauer.

Efter en intens dag kunne jeg samle alle de kunstneriske skitser, og tre uger efter kunne vi uropføre det audiovisuelle værk ved en reception i ministeriet. Alle udtryk – video, ord, sang og rytmer/grooves er skabt af Kulturministeriets ansatte på denne udviklingsdag!

De refleksive rum i ledelsesarbejdet

Undervisningsministeriet

På denne udviklingsdag for nyudnævnte kontorchefer i Undervisningsministeriet fokuserede jeg på de refleksive rum i ledelsesarbejdet. 10 kontorchefer udgjorde et reflekterende team, og sammen fokuserede vi på den igangværende ledelsesudvikling i ministeriet.

Jeg arbejdede her dels case-orienteret med et fokus på dagligdagens ledelsesarbejde, og dels introducerede jeg til et ledelsesfilosofisk blik på de dermed forbundne udfordringer og dilemmaer. Målet med udviklingsdagen var en øget refleksion og erkendelse, som deltagerne efterfølgende kunne bruge som afsæt for udvikling af egen ledelsespraksis.

Eksempler de temaer og spørgsmål, som prægede denne dag:

  • Hvordan udfolder den gode kommunikation sig?
  • Om at praktisere attentionalitet frem for intentionalitet
  • Hvordan inspirerer jeg til øget engagement?
  • Om den formelle organisation kontra skyggeorganisationen
  • Er det vigtigt både at kunne lede nedad, til siderne og opad?
  • Om at tage hånd om problemerne, mens de er små
  • Skal jeg lave mine medarbejderes arbejde, hvis de ikke gør det godt nok?

Musisk ledelse som skaben, læring og væren

Danske Gymnasierektorer

Senest har jeg sammen med min trio lavet et filosofisk/musikalsk/performativt oplæg på forårets Ledelsestræf i Danske Gymnasier på Hotel Nyborg Strand. Her samledes mere end 500 gymnasieledere fra hele landet, og styregruppen havde ønsket at få mig til at holde et oplæg om musisk ledelse og gehør.

Det tema, som jeg valgte skulle bære dagen, var følgende:
  • Musisk ledelse som skaben, læring og væren – om den lykkelige forening af meningsskabelse, tillid og handling
Og sammen med min medbragte improviserende trio stillede jeg os alle nogle grundlæggende spørgsmål:
  • Hvad er det musiske for noget?
  • Er meningsskabelse og passion altid kun af det gode?
  • Hvordan skal vi forholde os til kommunikation, konsensus og konflikt  i vores arbejdsliv?
  • Hvilken betydning har oplevelser for vores arbejdsliv og liv i det hele taget?
Fra mit ståsted som forsker, filosof, improvisationsmusiker, leder og underviser aktiverede jeg salens 500 deltagere i  eksperimenter med en kunstnerisk, musisk tilgang til ledelse, skaberværk og dannelse; og det lykkedes os at samskabe en konkret musisk udforskning af, hvordan den lykkelige forening af skaberværk, læringsværk og værensværk kan bibringe os uventede tøbrud og styrkede praksisfællesskaber.

Diplomuddannelse i ledelse – kunst og kultur

Den Danske Scenekunstskole

Jeg har siden 2016 været hovedunderviser på Diplomuddannelsen i Ledelse – Kunst og Kultur på Den Danske Scenekunstskole i Odsherred. Her har jeg det store held at få lov til at være i dialog med ledere fra hele Danmark – fra alle dele af den danske kulturorganisationsverden. Igennem den to-årige uddannelses 10 moduler sætter hold på mellem 20 og 30 ledere hinanden stævne til en undersøgelse af deres ledelsespraksis – sat i relief af en verden af ledelses- og organisations filosofi.
 
Det specielle ved denne diplomuddannelse er dens insisteren på praksis. Det er de enkelte lederes praksis, der er både udgangspunkt og grundfjeld for uddannelsen. Og jeg oplever det som utrolig givende at få lov til at være med, når ledere gennem konkrete praksisbaserede eksperimenter og undersøgelser bliver ikke bare klogere men ligefrem mestre i at lede netop deres organiseringer på netop den aktuelle kulturs betingelser, sprog og værdier.
 
Jeg skylder flere stor tak for at give mig mulighed for at være en del af denne rejse: de mange studerende, uddannelsesansvarlig Anders Holst samt leder af Efteruddannelsen Kerstin Anderson.
 
Tak!

Klienter

Børne- og Ungdomsforvaltningen

Danske Gymnasierektorer

Textilskolen

Vallensbæk Kommune

Gribskov Gymnasium

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL)

Gladsaxe Gymnasium

Kommunernes Landsforening (KL)

Børne- og Kulturchefernes Landsforbund (BKF)

Rysensteen Gymnasium

Københavns Rådhus

Kean University

Stanford University

Undervisningsministeriet (UVM)

Kolding Designskole

Copenhagen Business School (CBS)

Det Kongelige Teater (DKT)

Kulturstyrelsen

Dansk Friskoleforening

Kulturministeriet (KUM)

Danmarks Pædagogiske Universitet (PDU)

Institut for Bygningskunst og Design (IBD)

Den Grønne Friskole

Kalundborgs Fri- og Folkeskoler

Københavns Universitet Science

Lolland-Falsters Lærerforening