At spille på øret

Erfarelse og auralitet i jazzperformance

Hvordan oplever akustiske, håndspillende jazzmusikere deres liv i musikken? Hvad vil jazzperformance sige, og hvilke slags oplevelser kommer til verden i det levende samspil mellem jazzmusikere, publikum, spillesteder og byrum? Bogen opstiller en erfarelsesteori i jazzperformance som en form for udvidet, ophøjet dagligdags oplevelse, der nok kan sidestilles med vestens kunstbegreb, men som er væsensforskellig fra det. Jazzkulturen udtrykker sig ikke først og fremmest gennem vareliggjorte, koncept- og idedrevne værker, men derimod igennem socio-musikalske musikperformances, der ikke eksisterer som objekter i verden; og disse flygtige begivenheder eksisterer som levendegjorte sociale rum igennem menneskers fælles erfarelse i skabelsen og transmissionen af jazz.