Følelser i ledelse

At navigere med sanserne

Følelser er ikke længere nogle, vi gemmer væk i privatlivet. De betragtes tværtimod som intelligente værktøjer for den selvbevidste leder. Denne bog henvender sig til dig, der ønsker at vide mere om, hvad den emotionelle vending kan betyde for dagligdagen som leder eller medarbejder i nutidens organisationer. Når det gælder ledelse, så er følelserne nemlig for alvor kommet på mode. Følelserne er kommet ud af skabet, ikke for følelsernes skyld, men fordi følelserne i dag betragtes som en ressource og produktivkraft – et redskab i jagten på trivsel, effektivitet og bedre bundlinje. Ledelse er blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence.