Musisk ledelse

Vejen til et levende arbejdsliv

De globale udfordringer med finanskrise og klimaforandringer har ændret forudsætningerne for vores arbejdsliv. Vi kan ikke længere nøjes med at være leder og medarbejdere i traditionel forstand – vi må alle være medspillere med lyst til at lade os bevæge, med en stærk vilje til at opnå resultater og en erkendelse af, at ledelse er noget, vi skaber sammen. Det levende samspil mellem ledere og medarbejdere er drivkraften i den vellykkede ledelse, og gennem ledelse forstået som en musisk praksis kan vi inspirere, udfordre og forene hinanden i de kreative fællesskaber, som enhver arbejdsplads bæres af – fra Netto og Zentropa til Hanstholm Fiskemelsfabrik og Finansministeriet.